
Billedkunst, scenekunst & bæredygtighed
Vi skaber fællesskab gennem kunst, bevægelse og bæredygtighed – for børn, unge og voksne. Alle kan være med – uanset baggrund!
Hos NUBIM møder I kunsten med åbne arme.
Vi er kunstnere, dansere og kulturformidlere, der skaber et varmt og inkluderende fællesskab om kunst, fantasi og bevægelse – for børn, unge og voksne, for familier, samt for institutioner og skoler.
Vil du vide, hvem vi er, og hvad der gemmer sig bag navnet NUBIM?


Faste hold
Bliv en del af et kreativt fællesskab hver uge. Vores faste hold for børn og unge byder på tegning, maleri, skulptur og film – i trygge, mindre hold, hvor fantasien får plads til at folde sig helt ud.

Workshops
Kom forbi til en dag fyldt med kreativitet! Vores workshops er åbne, gratis oplevelser for børn, unge og familier – fra kunst i naturen til fest og fantasi. Ingen forkundskaber nødvendige, bare mød op.

Forestillinger
Oplev kunst, der bevæger sig. Vores forestillinger blander dans, teater og billedkunst i sanselige, poetiske oplevelser for børn og familier – ofte under åben himmel, altid med hjertet helt med.
Foreningens vision
Vi tror på kunstens kraft til at skabe fællesskab.
Hos NUBIM bruger vi billedkunst, dans og scenekunst til at bringe mennesker sammen – på tværs af alder og erfaring. Vi skaber forestillinger, værker og oplevelser, hvor børn og voksne ikke bare er tilskuere, men aktive medskabere.
Vores vision er et trygt og inkluderende fællesskab, hvor alle er velkomne – uanset baggrund, køn eller etnicitet. Sammen skaber vi rum for kreativitet, omsorg og fordybelse, der peger mod en bæredygtig fælles fremtid.
Hos NUBIM tror vi på, at de bedste idéer bliver til, når vi skaber dem sammen.
Har du en idé til en workshop eller en forestilling – stor eller lille? Så er du meget velkommen til at kontakte os og tage en uforpligtende snak om mulighederne
-

Teatermagi i efterårsferien
Tag med på en magisk opdagelsesrejse på Amager Fælled, hvor du træder ind i fuglenes forunderlige verden. Oplev fiskehejrens flirtende parringsdans, svanens glitrende fjerleg og ravnens vilde luftakrobatik i en forestilling fyldt med poesi, humor og bevægelse. DANS, LILLE MÅGE, DANS! er en side-specifik forestilling og lydvandring, der vækker nysgerrighed og skærper sanserne – så…
-

ORD DER REJSER – historier, der forbinder! ✨
Kom med til hyggelig, flersproget højtlæsning for børn og familier 💛Vi rejser gennem historier, lyde og skrift på mange forskellige sprog – fra urdu og arabisk til koreansk, spansk og mange flere. 🌍📖Måske møder vi også dit hjertesprog?Efter højtlæsningen er der mulighed for at være med i en kreativ aktivitet 🎨✨ 📍 Biblioteket RentemestervejRentemestervej 76,…
-

FerieCamp (3-5 år) i Bispebjerg – Efterårsferien
Kom til familieaktiviteter hos BIBLIOTEKET RENTEMESTERVEJ, og få dage fyldt med kreativitet! Vores workshops er åbne, gratis oplevelser for børn fra 3-6 år og familier. Fra kunst i naturen til fest og fantasi. Ingen tilmelding nødvendig, bare mød op. Program Krea-eksperimenter for små børn med Anna fra NUBIM Onsdag og torsdag kl. 11.00-13.00 på børne-…
